Perler

En perle er en perle – men hvilken?

Der findes naturperler, kulturperler og imiterede perler.
 
Naturperler skabes i muslinger uden menneskelig medvirken – de handles sjældent i Danmark i dag.
 
Kulturperler dyrkes i muslinger efter menneskelige indgreb i saltvandskulturperler indopereres en perlemorskugle i muslingen, som derefter i 2 – 3 år lever i netbure i havet, hvor de til stadighed er under observation og jævnligt passes og plejes. I denne periode danner muslingen ny perlemor på kuglen.
 
Ferskvandskulturperler dyrkes på samme måde, her er dog ikke tale om at indoperere en perlemorskugle, men med et stykke væv fra en anden musling ”generer” man muslingen, således at denne danner perler.
 
Hver ferskvandsmusling kan danne langt flere perler ad gangen end en saltvandsmusling.
 
I specielle muslingearter kan man dyrke meget store perler, kaldet ”South Sea Perler”
Disse findes blandt andet ud for Australiens kyst. 
 
Store grå og sorte perler dyrkes ved kysterne i Fransk Polynesien – disse kaldes for ”Tahiti-perler”. 
 
Ved at indsætte forskelligformede kerner på indersiden af visse saltvandsmuslinger, får man muslingen til at dække disse med perlemor, hvorved der dannes en såkaldt ”mabeperle”.
 
Imiterede perler er, som navnet siger det, perler der er kunstigt fremstillede. 
Disse har en kerne af glas eller perlemor belagt med et eller flere lag kunststof.
 
Kulturperlers pris afhænger af størrelse form, farve, glans og overfladens jævnhed.
Den naturlige grænse for en saltvandskulturperles størrelse er ca. 9 mm 
De nævnte ”South Sea Perler” kan dog blive betydelig større – helt op til 20 mm.

Er kulturperler ikke helt runde og regelmæssige benævnes disse ”let barokke” eller,hvis uregelmæssighederne er meget markante, blot for ”barokke”. 
 
Ferskvandskulturperler findes også runde, men fremkommer ofte i mange størrelser og former.
I Danmark er hvide kulturperler i nuancerne creme til let rosa de mest eftertragtede, men også grålige til sorte perler er charmerende alene eller ved siden af de hvidlige. Ferskvandsperler farves ofte, så de passer til dagens mode.
 
En saltvandskulturperles overflade skal helst være blank og med en varm og dyb glans.
 
En varieret glans på  hver enkelt perle tyder på, at muslingen ikke har fået tid nok til at opbygge en tilpas tyk perlehud på perlemorskuglen.