Eget værksted
Design af smykker
Direkte kontakt til guldsmed
Ring på tlf: 44 65 31 01
Kategorier
Nyhedsbrev
Kontakt os

Du kan kontakte os på:

Telefon: 44 65 31 01

Send os en e-mail

Guldsmeden i Copenhagen

Efter aftale mødes vi på værkstedet i Copenhagen

Nytænkning, unika-smykker og solidt håndværk

Med 40 års erfaring inden for guldsmedefaget, så er der garanti for solid faglig ekspertise, når du møder os på værkstedet. Her sidder guldsmedemester Kim Colding                                      -og svende Louise B. Larsen med ’sorte fingre’ og arbejder på værksted. Masser af original nytænkning og i direkte kontakt med guldsmedene.

Guldsmedemester Kim Colding var blot 25 år, da han i 1985 etablerede den første udgave af Colding Guld & Sølv på Jagtvej i København, og da forretningen 13 år senere flyttede til Ballerup Centret, fulgte mange af hans trofaste kunder med.

Louise B. Larsen, som har taget sit svendebrev med bronzemedalje hos Colding Guld & Sølv, det arbejdende værksted ligger inde i Copenhagen, så når du besøger os, kan du se et guldsmedeværksted og have direkte kontakt med guldsmedene.

Egen smykkekollektion

”For at holde trit med udviklingen må vi hele tiden være nytænkende og samtidig holde fast i det gode og solide håndværk,” siger Kim Colding, der gerne rejser sig med ’sorte fingre’ fra værkstedstaburetten for at vejlede sine kunder.

 ”Smykker handler i høj grad om følelser. De er en del af personligheden. Derfor skal man kunne lytte til kunderne, sætte sig i deres sted og rådgive dem ud fra, hvad de selv lægger vægt på – og hvad der er fagligt mulig.”

Personlige unika-smykke

Derfor designer de to guldsmede også håndlavede unika-smykker til den enkelte kunde ud fra kundens særlige ønsker og behov. Det kan være forlovelses- og vielsesringe eller en helt særlig dåbs-, konfirmations- eller bryllupsgave. ”Og de behøver ikke være dyrere end alle andre smykker – de er blot mere personlige,” understreger guldsmedemesteren og hans svend, Louise. 

Nøjagtig det samme princip gælder, når kunderne kommer ind med deres brugte smykker, som de gerne vil beholde, men have lavet om til noget nyt. Det sker f.eks. ofte, når en ægtefælle eller et familiemedlem falder bort.

Startede som 14-årig

Den nu 60-årige Kim Colding begyndte tidligt inden for guldsmedefaget. Allerede som 14-årig kom han i praktik hos en guldsmed på Frederiksberg. Det blev starten på et langt liv med guld og sølv. Selv om Kims far egentlig havde forestillet sig, at sønnen skulle have været mekaniker, så mente guldsmeden, at knægtens talent for guldsmedefaget var for stort til, at det skulle gå til spilde. I 1977 startet han i det gamle, velrenommerede  gudsmedefirma, Bernhard Hertz i Stor Kongensgade, hvor han blev udlært guldsmed. Efter lærertiden arbejdede han nogle år som juvelér, inden han begyndte som selvstændig på Jagtvejen. Og det har han aldrig fortrudt.

Indstifter af Colding Pokalen

Men der var en grund til, at Kim skulle have været mekaniker. Kims far var vaskemester og vaskede køredragterne til Københavns Gokart Bane, hvor sønnen startede med at køre karting allerede som 10-årig. Og selv om det var guldsmedefaget, som vandt over motorsporten, så har guldsmedemesteren aldrig helt sluppet taget i motorsporten. I en årrække var han træner og ansat af Team Danmark for den absolutte danske elite. Og han var den første danske landstræner inden for Dansk Automobilsports Union nogensinde. Derfor kender han i dag alle de store navne inden for motorsporten og har selv indstiftet Colding Pokalen, som er en vandrepokal, han selv har designet, og som siden 1993 er blevet uddelt til unge motorsportstalenter – heriblandt Jan Magnussen, Jason Watt og Kevin Magnussen.

Et familieforetagende

I dag sider Kim Colding i styrelsen for Guldsmedelauget og i bestyrelsen for Danske Gulsmede og Urmagere. Og inden for de sidste ti år er der blevet udlært to guldsmedesvende i hans værksted.

Guldsmedemesterens mor, Birthe, på 83 år - Sammen med guldsmedene yders der en udstrakt service med vedligeholdelse og reparation af smykker.

”Smykker skal jo gerne kunne holde i generationer, og det gør de meget bedre, hvis man renser og vedligeholder dem jævnligt i stedet for først at gå til guldsmeden, når de er slidt helt ned,” konstaterer Kim Colding.